I Groove får du pulsen op på en sjov måde, samtidig med at du træner og udvikler dit eget bevægelsesmønster, din smidighed og din kreativitet. Groove er designet til at få det unikke frem i dig, finde dit indre legebarn eller din indre diva.
Familiegroove
Der er ikke noget bedre for poderne end at opleve forældrene gakke ud. Og det kan man slet ikke lade være med, når man går til groove.
Derfor er en times familiegroove en perfekt måde at være sammen på. Jeg holder løbende familiegroove-events.
Trin for Trivsel
Trin for Trivsel er et danseforløb for børn og unge, der uddanner lærere og pædagoger til at skabe et præstationsfrit rum med fokus på krop, følelser og fællesskab.
Metoden kan bruges som et trivsels- eller bevægelsesforløb, som en pause i undervisningen, eller som indsats for elever i mistrivsel. Trin for Trivsel kan anvendes i hele klasser, i mindre grupper eller målrettet elever i mistrivsel.
Som træner lærer du at skabe trygge, kravfri rammer gennem dans, at vælge musik og trin, og at implementere metoden i din egen hverdag.

